:: Anmeldelse ::

Dette må blive en af de mere tricky anmeldelser, da filmen desværre bliver ramt af al den hype, der har været omkring den. Og det er naturligvis et tveægget sværd af rang, for uden hype ville vi aldrig være kommet til at se den i biografen (og måske heller ikke engang på DVD senere). Men med hypen mister filmen den uskyldighed og enkelthed, som gør at den ellers ville fungere så fantastisk godt.

Glem alt om, at dette skulle være den mest uhyggelige film nogensinde, og at du skal være lykkelig for at overleve den, hvis du da overhovedet tør gå ind og se den. For de forventninger har de færreste film chancen for at leve op til. Hele problematikken er jo, at man så sidder klar på kanten af sædet til at blive skræmt og chokeret i stedet for at blive blæst tilbage i sædet, når det sker, uden man forventer det. Er den uhyggelig? Ja for satan da, det er den helt bestemt. Er den innovativ og modig? Nja, innovationen ved mocumentaries forsvandt vel nærmest fra mainstream film med “Blair Witch Project”, men denne film er immervæk allerede snart tre år gammel (den blev lavet i 2007), så når man tror, man genkender et trick eller en scene fra en anden nyere film, så er det måske, måske ikke muligt. Modig er den dog alligevel, for det er 100% gennemført og uden noget studie i ryggen under produktionen.

Havde jeg set ‘Paranormal Activity’ til eksempelvis en “Premiere Surprise” eller til Natfilm for år tilbage, uden reelt at vide noget om den andet end “plottet”, så var jeg uden tvivl blevet skræmt fra vid og sans. Virkelig. Men nu sad jeg i stedet og vidste, at jeg skulle skræmmes, kendte hele historien bag og hypen omkring den, hvilket virkelig er en skam. Alle scener er filmet med deres hjemmevideokamera (stilen er efterhånden velkendt fra “Blair Witch Project”, “Cloverfield” og [REC], og er et helt udemærket koncept), og hvis man bare fandt deres optagelser, så ville det da være voldsomt skræmmende.

Så afslutningsvis er vi tilbage ved dilemmaet; Hvad er det egentlig, man skal anmelde og være kritisk overfor? Er det kun filmen, eller er det ens forventninger til filmen og dermed også markedsføringen, hypen og omtalen fra alle andre? Det kan og må ikke være sådan, at håndværket bag en film (og herunder historien samt en instruktør og nogle skuespilleres arbejde) skal vurderes ud fra, hvordan hele markedsføringsapparatet køres i stilling.

Distributøren kommer – især ved disse helt små independent film – først på banen efter filmen er produceret, og derfor skal man selvfølgelig vurdere filmen, og sætte sig ud over alt andet. Kan man det som menig biografgænger? Nej, formentlig ikke, og derfor er den umiddelbare oplevelse måske også kun til 3 eller 4. Men når man så trækker filmen ud og ser på den alene, så kan vi ikke andet end at give den 5. Og som jeg indledningsvist argumenterede, så kan man heller ikke være alt for sur på markedsføringsstuntet, for uden dette ville vi slet ikke have mulighed for at se filmen.

:: Heaven of Trivia ::

Den 25. oktober 2009 meddelte Paramount Pictures, at de har planer om en efterfølger, der skal udkomme i 2012.

Filmen er lavet for kun 15.000 dollars og brød dermed rekorden for den mest indbringende film nogensinde. En rekord, som “The Blair Witch Project” (1999) hidtil har holdt fast i gennem 10 år.

Fakta

(Originaltitel: Paranormal Activity)

I biografen: 04-12-2009
Genre: Thriller, gyser
Instr.: Oren Peli
Medv.: Katie Featherston, Micah Sloat, Mark Fredrichs, m.fl.
Land: USA, 2007

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg