:: Anmeldelse ::

For at en film som denne skal fungere, er det alfa og omega, at den er castet godt. Det er en film, som næsten udelukkende foregår i samme hus, og derfor er det personerne, der leverer filmens historier og udvikling. Og i dette tilfælde er castingen spot on. Som så ofte, så er det de dybt ubehagelige og psykotiske hovedrolleindehavere, der virkelig stjæler billedet. En af de første gange, vi møder "Dad", er han smurt godt ind i blod, og står nærmest bare og grynter i sin snuskede undertrøje, der kæmper for at holde en enorm vom på plads. "Mum" derimod er en kvinde, der taler blidt og afdæmpet, alt imens hun udøver tortur på sine ofre. Det er svært at finde ud af, hvem af dem, der er mest skræmmende, men netop kombinationen er faktisk eminent! 

Det værste ved denne film – som absolut ikke er dårlig på nogen måde, så måske ordet burde være "det bedste" – er, at det uden tvivl sagtens kunne finde sted. Efter alle disse historier, der gennem en årrække er kommet frem, hvor gustne voksne mennesker har kidnappet andre og totureret dem, eller bare beholdt dem som en form for kæledyr (som de absolut ikke behandler kærligt), så virker en film som ‘Mum & Dad’ vitterligt som om, den kunne være baseret på en af disse historier. Jeg føler i hvert fald ikke umiddelbart – måske med få undtagelser – at jeg ser noget i denne film, som jeg ikke allerede har læst i avisen, skulle være foregået i en kælder i et almindeligt parcelhus et sted i den vestlige verden. Og det er netop dette faktum, der gør ‘Mum & Dad’ til en meget stærk og spændende film. Og føj, hvor har den også voldsomt ulækre elementer. 

Denne film er horror i sin reneste form, for det viser menneskets ondskab på en måde, som man kan fremavle, men som samtidig er helt unødvendig. Intet menneske behøver at misbruge og torturere et andet menneske for at overleve, men nogen mennesker lever alligevel bare for at gøre dette. Det er deres drivkraft på en måde, som man ellers kun ser ved massemordere – og det er i denne film tydeligvis også noget, som giver dem stor nydelse. Jeg nød også filmen, fordi den var vellavet og spændende… men for satan, hvor er det uhyggeligt, at den er så ægte i sin fremtoning. 

Fakta

(Originaltitel: Mum & Dad)

På DVD: 08-06-2010 
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Steven Sheil
Medv.: Perry Benson, Olga Fedori, Toby Alexander, Dido Miles, Ainsley Howard m.fl. 
Land: UK, 2008

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg