MOTHERS’ INSTINCT (2024) er en intens psykologisk thriller med Jessica Chastain og Anne Hathaway i hovedrollerne. Det er også en genindspilning af en belgisk film fra 2018, der var baseret på en roman. Læs vores fulde Mothers’ Instinct filmanmeldelse her!

MOTHERS’ INSTINCT (2024) har sneget sig ind på Prime Video i Danmark – sådan helt uden fanfare. Det er egentlig ret vildt, da det er en helt ny psykologisk thriller med stjernerne Jessica Chastain og Anne Hathaway i de to bærende roller.

Mens filmen er gennemført som en helhed, kan du se den bare for dem! Begge leverer kraftfulde præstationer. Filmen er en genindspilning af den belgiske Duelles fra 2018, der blev adapteret fra romanen af ​​Barbara Abel. Spilletiden på denne thriller er kun 1 time og 34 minutter.

Læs videre på vores Mothers’ Instinct-filmanmeldelse nedenfor. Filmen er ude på Prime Video.

En grum skæbne

Mothers’ Instinct udspiller sig i 1960’erne, hvilket giver en tidssvarende livsstil for de bedste venner og naboer Alice (Jessica Chastain) og Celine (Anne Hathaway). De lever en idyllisk traditionel tilværelse, hvor alt er på det rigtige sted, og intet skal ændres.

De har deres dejlige hjem med velplejede græsplæner, succesrige ægtemænd og sønner på samme alder, der også er bedste venner. De to kvinder er dog ret forskellige i og med, at Alice ønsker at vende tilbage til arbejdet, og Celine bare gerne vil nyde at være mor. Hun tilbyder endda at hjælpe Alice med hendes søn, så hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I en tragisk udvikling bliver den perfekte harmoni dog pludselig knust efter en ulykke. Selvom det åbenlyst er en ulykke, begynder skyldfølelse, mistænksomhed og en masse paranoia at optrevle deres tætte venskab. Én families grusomme skæbne ender med at tage meget mere end et liv.

Det er her, de sande psykologiske thriller-elementer starter, da en kamp om viljer går i gang. Deres moderinstinkter afslører en mørk og voldsom side.

Dog skal det siges, at allerede fra åbningsscenen begynder et psykologiske pres, hvor mange frygter hvad der skal ske. Og det slipper aldrig helt, hvilket er en bedrift i sig selv.

Mothers' Instinct (2024) – Anmeldelse | Psykologisk Thriller

Visuelt betagende med et fantastisk cast

Historien i Mothers’ Instinct foregår som sagt i begyndelsen af ​​1960’erne, og alt ved det visuelle er fantastisk. Dette er da også instruktørdebuten for den anerkendte filmfotograf Benoît Delhomme. Og ja, Benoît Delhomme er (naturligvis!) også filmfotografen på denne film.

Som nævnt flere gange har denne film Jessica Chastain og Anne Hathaway i hovedrollerne, som begge leverer prisvindende præstationer. Du kan roligt se denne film bare for deres præstationer. Det er fascinerende og betagende at se dem i deres stærke, men meget forskellige, roller.

Deres respektive ægtemænd i historien spilles af norske Anders Danielsen Lie (The Night Eats the World, Håndtering af udøde) og Josh Charles (The Veil). I en anden nøglerolle ses Caroline Lagerfelt (Hunters), som også leverer en stærk præstation.

Se Mothers’ Instinct Prime Video

Instruktøren af ​​denne amerikanske genindspilning er Benoît Delhomme i sin instruktørdebut. Han har som sagt tidligere arbejdet som filmfotograf. Det har været på film som The Theory of Everything (2014), A Most Wanted Man (2014), Drengen i den stribede pyjamas (2008) og 1408 (2007).

Manuskriptforfatteren er Sarah Conradt-Kroehler, som også skrev på gyserantologien 50 States of Fright.

Spilletiden på lige omkring halvanden time er skarpt skåret og ret passende. Filmen er så intens og neglebidende, at det ville have trukket ned, hvis den var længere. Selvom dette i høj grad er en thriller, er slutningen som taget ud af en psykologisk gyserfilm. Det er en rigtig mavepuster!

Mothers’ Instinct kan ses på Prime Video nu.

FAKTA

Instruktør: Benoît Delhomme
Manuskript: Sarah Conradt-Kroehler
Medvirkende: Jessica Chastain, Anne Hathaway, Anders Danielsen Lie, Josh Charles, Caroline Lagerfelt

Plot

I 1960’erne lever de bedste venner og naboer Alice og Celine en idyllisk tilværelse med velholdte græsplæner, succesrige ægtemænd og jævnaldrende sønner. Livets perfekte harmoni bliver pludselig knust efter en tragisk ulykke. Skyld, mistænksomhed og paranoia optrævler deres tætte forhold.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg