:: Anmeldelse ::

Jeg elsker som udgangspunkt film med tidsrejser – sikkert noget med at være vokset op med ‘Back to the Future’-trilogien, som skaber en barneglæde inden i, når netop dette koncept er omdrejningspunktet. Denne film frembringer dog ganske andre følelser end barneglæde… nærmere lidt hjertebanken og variende niveauer af angst. Med andre ord; Alt det man søger i action, thrillere og horrorfilm. Og dét leverer ‘Looper’, så hatten passer.

Lad os bare starte med de oplagte, som her må være castet. En totalt uigenkendelig Joseph Gordon-Levitt, der dog ligner en ung Bruce Willis til forveksling, så “mission accomplished” på den konto. Gordon-Levitt er vel nok den egentlig hovedrolle i filmen, og han er – som altid – en ren fornøjelse. For pokker hvor kan den mand bare spille med nerve. Totalt underspillet og alligevel stråler han. Bruce Willis er også helt i sit es. Dette er ikke en ny type rolle for ham, selvom rammerne er lidt anderledes. Men han leverer varen, så den sidder lige i skabet. Det kan dog alligevel ikke ændre på, at det er Joseph Gordon-Levitt, der på alle måder dominerer skærmen. Og så alligevel… Fordi der er også en utrolig velspillende Emily Blunt (‘The Wolfman’) og så et helt fantastisk lille stjerneskud i Pierce Gagnon. Han var med i ‘The Crazies’ i en mindre rolle og har ellers spillet med i TV-serien ‘One Tree Hill’. Han er uhyggelig god i en sådan grad, at jeg ville se en film alene baseret på, om han var med. For mig er han vel nærmest en lille ny Haley Joel “I see dead people” Osment.

Selve historien synes jeg er uendelig lækkert skruet sammen. Det er ikke svært at følge med, selvom der er en del præmisser, der lige skal præsenteres, når emnet er tidsrejser. Det er løst let og elegant ved at lade hovedpersonen være fortæller hele vejen igennem – ikke mindst i starten. Og flere elementer og koncepter gentages flere gange på yderst pædagogisk vis, så alle kan være med.

Alligevel er der selvfølgelig folk – og du ved udmærket godt, om du er en af dem (jeg er til tider selv “en af dem”) – der nok skal begynde at tegne tidslinier og sige, at ting ikke hænger sammen. “Det kan man ikke!” eller “Det passer ikke med tidsrejser” kunne være eksempler på disse kritiske ytringer. Men nu kan man sjovt nok heller ikke rejse i tiden, så skal vi ikke bare blive enige om, at hele konceptet for filmen er science fiction, og så KAN man principielt alt, for der er ingen kendte regler, der skal følges.

Nu er det ikke fordi, der er de store udfordringer med tidsrejse-konceptet i ‘Looper’, men jeg har da hørt lidt beklagelser, og bevares, jeg kan godt være med på nogle af dem, men det er saftsusme ikke noget, der ødelægger hverken plot eller fremdrift i filmen. Tværtimod. Og så alligvel kunne min eneste anke ved ‘Looper’ være, at den måske er en smule for lang. Der er lidt sløve (men dog karakterbyggende) sekvenser, som jeg da nyder, men ikke ville savne.

Jeg skal helt sikkert se denne film igen. Jeg skal faktisk eje den og nok se den med et par års mellemrum, for den er så uhyggelig god, at jeg slet ikke kan lade være. Den har omgående fået en æresplads lige ved siden af ‘Back to the Future’-boxen, så nu skal jeg bare vente, til den udkommer på Blu-ray. I mellemtiden kan jeg kun råde alle andre til at nyde de lækre billeder og den spændende historie på det store lærred, hvor film altid bør ses, når det er muligt.

Fakta

(Originaltitel: Looper)

Biografpremiere: 04-10-2012
DVD/Blu-ray: 05-02-2013
Genre: Thriller | Sci-Fi | Action
Instr.: Rian Johnson
Medv.: Joseph Gordon-Levitt, Emily Blunt, Bruce Willis, Piper Perabo, Paul Dano, Jeff Daniels m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg