:: Anmeldelse ::

Det har taget en rum tid for denne film at komme ud i distribution, eftersom den blev lavet tilbage i 2006, men den er absolut værd at se. 

Denne film er mørk og låner måske en smule fra ‘The Others’ i forhold til iscenesættelsen og karaktererne, men alligevel er det ikke mere end, at filmen er helt sin egen. Leelee Sobieski er en spøjs person, ung og kejtet, og hun trækker fuldt ud på disse skævhedder i sit portræt af den unge Anna Veigh, der kæmper med en række indre dæmoner og til tider har svært ved at kende forskel på virkelighed og hendes indre frygt og mareridt. 

Samspillet med Tara Fitzgerald som Ms. Grose, fungerer utrolig godt, og er meget realistisk i sin udvikling fra mistroisk til støttende – de er alene om at passe to børn og et kæmpe hus midt i ødemarken, så samarbejde og godt selskab må siges at være en fordel. Børnene leverer også solide præstationer omend de til tider kan være en smule anstrengende, men – som oftest – kun når det reelt også er intentionen. 

Slutningen er en smule åben, hvilket til dels er befriende, men også en smule irriterende, da nogle spørgsmål presser sig på gennem filmen, og man ved filmens udgang fortsat er i tvivl om, hvad der reelt foregår, og hvad der kun sker i Anna Veighs indre verden. 

:: Heaven of Trivia ::

Filmen er baseret på Henry James’ bog "The Turn of the Screw", som Anna Veigh selv er igang med at læse i filmen. Denne bog er filmatiseret mange gange og er også lavet til både en opera og en ballet. Desuden spiller bogen også en rolle i TV serien ‘Lost (2004)’, hvor "Turn of the Screw" indikerer, hvor et afslørende spor gemmes.

Fakta

(Originaltitel: In a Dark Place)

På DVD: 18-08-2009
Genre: Thriller / Gyser
Instr.: Donato Rotunno
Medv.: Leelee Sobieski, Tara Fitzgerald, Christian Olson, Gabrielle Adam, m.fl. 
Land: UK / Luxembourg, 2006

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg