Hvad med Kevin? er en horrorfilm i forklædning. Og det er en rigtig ubehagelig én af slagsen.

Vi har virkelig overvejet, om vi skulle tage en anmeldelse med af Hvad med Kevin?, men eftersom de amerikanske horrorsites har medtaget den som en “horrorfilm i forklædning”, så hopper vi også med på den.

Det er nemlig en rigtig ubehagelig historie, der i det meste af filmens spilletid er et mysterium. Vi møder en tydeligt knækket kvinde, der er ulykkelig og tillader, at folk behandler hende frygteligt. Det lader til, at hun selv mener, hun fortjener det, men der går et godt stykke tid, før vi finder årsagen.

Det er svært at fortælle alt for meget om filmen uden at afsløre vigtige plot points, og det er absolut heller ikke noget, man bør opsøge, da det vil ødelægge store dele af filmen. Men – som det allerede afsløres i traileren – så er det nemt at drage paralleler til Tegnet og djævlebarnet Damian. Med den undtagelse at der ikke er noget religiøst eller overnaturligt med i denne film. Det er bare menneskets natur, hvilket vores verdenshistorie har vist os, rummer rigeligt med ondskab!

Skuespillerne fra "Hvad med Kevin?"

Pragtpræstationer fra flere skuespillere

Der var meget snak omkring en mulig Oscar-nominering til Tilda Swinton, og det havde absolut også været fuldt fortjent. Det skete dog ikke, selvom hun har været nomineret til et hav af andre priser (inklusiv en Golden Globe, som hun dog heller ikke vandt). Rollen som Kevin spilles af flere drenge, da vi følger ham gennem flere aldre, og de er alle skræmmende gode. Det er dog især Jasper Newell, der spiller ham som 6-8 årig og så teenager-versionen, der spilles af Ezra Miller, som vi vil fremhæve. De er lige så fantastiske som Tilda Swinton, der dog vinder klart med sin underspillede stil og helt eminente følelses-register.

Filmen er instrueret af Lynne Ramsey, der – ligesom Swinton – også modtog et hav af nomineringer og et par priser, for instruktionen af denne film. Hun har ikke lavet frygtelig meget tidligere og mest kortfilm. Hun har dog også skrevet manuskriptet til både denne film og flere af hendes tidligere, og personligt mener jeg ofte, det er en enorm styrke, når det er denne type dystre fortællinger, hvor vi skal have forståelse for flere karakterer, uanset hvor gode eller onde, de umiddelbart kan lade til at være.

Det er ikke en horrorfilm som sådan, men det er en mørk film, der i den grad er uhyggelig og voldsomt spændende. Thriller, mystery og drama er nok de genrer, man først vil sætte på filmen, men den er svær at definere. Og måske også svær at se, men den er så absolut værd at bruge ca. 2 timer på og kan kun anbefales på det kraftigste!

Fakta

(Originaltitel: We need to talk about Kevin)

Biografpremiere: 12-04-2012
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Lynne Ramsay
Medv.: Tilda Swinton, John C. Reilly, Ezra Miller m.fl.
Land: USA | UK, 2011

Resumé
Historien om forældrene Eva og Franklin, og sønnen Kevin, som to dage før sin 16 års fødselsdag begår en rædselsvækkende forbrydelse. I kølvandet af hans handlinger må hans mor forsøge at håndtere sine egne følelser af sorg og ansvar. Hun konfronterer det ultimative tabu – har hun nogensinde elsket sin søn? Og hvor meget af det, Kevin har gjort, er hendes skyld?

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg