Hereditary – Anmeldelse (6/6)

Hereditary er på alle måder uforudsigelig og møghamrende skræmmende! Endelig en film, der kan bære de voldsomt store forventninger. Et djævelsk godt mindfuck, der ikke slipper sit publikum lige med det samme.

Er Hereditary virkelig noget af det mest uhyggelige, vi har set? Ja, det synes jeg faktisk. Ikke med jumpscares og en 80’er skurk, men med ægte uhygge. Den opbygges langsomt, men sikkert, og det er også nødvendigt. Man kan ikke dumpe publikum ned i den fuldstændig hæsblæsende slutning uden at have bygget op til det.

Det er dog ikke som i Paranormal Activity, hvor du sidder og venter på et lille vindpust eller en dør, der smækker. Bare rolig, i Hereditary sker der hele tiden noget nyt og foruroligende!

Desuden er selve underlægningsmusikken helt perfekt. Det er nærmest som white noise, der bare bliver skruet op og forstærket. Alligevel er det også genkendeligt, og de musikalske indslag støtter op om hele oplevelsen. Den form for lydside, der blev for grotesk i The Killing of a Sacred Deer bruges til perfektion her.

Toni Collette er blændende

Der er ingen tvivl om, at dette på mange måder er Toni Collettes film. Hun trækkes rundt i manegen og er også selv styrende i flere tilfælde. Hendes ansigtsudtryk kan gå fra opløsende fortvivlelse til ren foragt og vrede på et splitsekund. Hun udsættes også for utroligt meget, så man forstår hendes frustration.

Vi faldt første gang for Toni Collette i hendes debutfilm Muriel’s Wedding og så igen med den fremragende Den Sjette Sans. Nu med Hereditary får vi en form for Den Sjette Sans på LSD, og hun er den perfekte skuespiller til hovedrollen!

Og så er der Milly Shapiro, der med hendes mund-klikkeri har skabt uhygge i alle teasere og trailere. Hun er dybt fascinerende og fungerer helt eminent i rollen som datteren, Charlie. Der er ikke meget mere at sige om hende, andet end at hun skal opleves.

Alex Wolff er filmens store overraskelse

Den store overraskelse for mig var dog Alex Wolff, der spiller hendes storebror. Han er ikke helt så prominent med i traileren, men for satan hvor er han fantastisk! Hvis han virker bekendt, så kan det været fordi, du har set ham i nogle småroller. Hans storebror, Nat Wolff, der ligner ham usandsynligt meget, har til gengæld spillet hovedrollen i Death Note og flere andre film.

Da vi forlod biografen, var vi overrasket over, hvor vild Alex Wolff havde været. Han har flere små øjeblikke, hvor man er helt med inde under huden på hans karakter og dennes oplevelse. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad han skal lave fremover, for han har bestemt evnerne til at nå langt.

Til sidst er der Gabriel Byrne, der spiller den rolige far i familien. Han fungerer reelt som den gyserfan, der ikke mener, noget som helst kan skræmme eller påvirke ham. Og så kan I jo selv gætte, hvor godt det kommer til at gå for ham!

Desuden er også Ann Dowd (The Handmaid’s Tale) med i en fantastisk birolle, hvor hun primært spiller overfor Toni Collette. Det er nogle skønne scener, der konstant skubber fortællingen frem.

Undgå Hereditary spoilers!

Jeg var meget begejstret for diverse Hereditary teasere og trailere, da de hele tiden havde fokus på stemningen. Man kunne måske føle, at der gives for meget af historien væk også, men det er absolut ikke tilfældet. Der er naturligvis scener, som man kender fra traileren, men man ved ikke, hvordan karaktererne når derhen. Og det er i sig selv en fascinerende rejse!

Desuden er der mange flere – og langt vildere – scener i selve Hereditary, end hvad der vises i nogen af filmens trailere.

Du bør for alt i verden undgå spoilers for lige præcis Hereditary. Filmen handler om så meget mere, end hvad der står i den officielle synopsis. Faktisk er den direkte ukorrekt på flere måder, men det er med til at sætte dine forventninger et andet sted. Noget der i den grad bidrager positivt til oplevelsen.

Hold øje med hjørnerne

Uden lige netop at spoile, vil vi herfra anbefale, at du virkelig har øjnene med dig, for der sker rigtig meget. Der er et konstant spil med lys og skygge. Ikke mindst når vi går fra nat til dag på et splitsekund. Det har en fantastisk effekt, og ryster lige publikum på plads flere gange i løbet af filmen.

Desuden skal du altså holde øje med hjørnerne. Især i det sidste 10-15 minutter, hvor der virkelig skrues op for intensiteten. Vi så filmen første gang til allerførste visning i Danmark, der fandt sted i Empire Bio. Derefter så vi den igen to dage senere til den officielle pressevisning. Allerede til pressevisningen opdagede vi begge langt mere, end hvad vi så ved første gennemsyn.

Der sker noget i skyggerne, og det er ikke jumpscares, men derimod en virkelig creepy snigende uhygge.

Bare rolig, der er også ægte vildskab og virkelig vanvittige indslag. Forestil dig It Follows blandet med Mother!, og så tilsæt lige et skvæt Suspiria. Så er vi ved at være der – men alligevel er Hereditary helt sin egen.

Hereditary lever op til forventningerne

Ja, Hereditary er noget af det mest uhyggelige, vi længe har set. Men du skal sateme også overgive dig selv til den.

Da vi så den til første forpremiere, sad der et par stykker og småklukkede cirka halvvejs igennem. Det er en typisk “jeg er ikke bange” reaktion, som vi kender alt for godt fra biografen.

Til gengæld skal jeg love for, at der blev tyst som graven, da det sidste 15 minutter trillede over skærmen. Der var simpelthen ikke nogen, der havde hverken lyst, tid eller overskud til andet end at være fuldstændig blæst væk af filmen.

Se den i biografen, og nyd det fantastiske skuespil og den vanvittige historie, der udspiller sig på det store lærred. Instruktør og manuskriptforfatter Ari Aster har skabt intet mindre end et mesterværk i sin debutspillefilm!

Hereditary har endnu ikke sluppet mig – og jeg skal helt sikkert se den mange gange endnu.

FAKTA

Biografpremiere: 28. juni 2018
Genre: Horror
Instruktør: Ari Aster
Medvirkende: Toni Collette, Gabriel Byrne, Ann Dowd, Alex Wolff, Milly Shapiro