Here Alone vandt publikumsprisen ved Tribeca sidste måned, og det forstår vi faktisk godt.

Here Alone er det en meget stille og ensom verden for vores hovedperson, Ann. Men gennem flashbacks finder vi ud af, hvordan hun er endt i denne situation. Og faktisk også hvorfor hun hellere end gerne bliver, hvor hun er.

Som vi allerede ved fra zombie TV-serier som The Walking Dead og ikke mindst Fear The Walking Dead, så er det jo aldrig disse nye væsener, man skal frygte mest. Men derimod de helt almindelige dødelige mennesker.

Det afholder dog naturligvis ikke Ann (Lucy Walters) fra at savne lidt selskab, så da hun pludselig finder en pige og hendes stedfar, der i den grad har brug for hjælp. Så ender hun med at redde dem. Og ja, så ved vi jo godt allesammen, at det nok er starten på hendes egen histories slutning.

Så enkelt er det dog langt fra, og bare rolig, det er heller ikke noget psycho-drama eller et plot, der ikke bevæger sig nogensteder. Det her er en ægte horror-thriller, hvor du konstant prøver at lure de forskellige personers motiver… og formentlig også gætter om et par gange.

Du kommer ikke til at se en zombie det første lange stykke tid, men du kommer til gengæld til at høre dem. Det sikrer, at Here Alone ikke bare er en zombie-slasher, men mere en spændingsfilm, der bygger op til noget større.

I en stor del af filmen, minder det næsten lidt om 28 Days Later, hvis altså den havde fundet sted i skoven i stedet for midt i London. Men altså, bare rolig, præcis som i førnævnte film, så skal der nok kommer rigeligt med zombier på banen senere hen… og eftersom vi er ude midt i ingenting, så er de ekstra sultne!

Here Alone still

Gør det, Sorgenfri ikke formåede…

Det gør sgu næsten ondt at sige, men jeg synes faktisk, at Here Alone lykkes rigtig godt med flere af de elementer, som den danske Sorgenfri ikke helt kunne få ram på. Der er nemlig ikke noget, der føles forceret. Den røde tråd er hele tiden tydelig, selvom vi skifter fokus og hastighed i plotudviklingen undervejs.

I hovedrollerne ser vi en række ret ukendte ansigter, men det gør faktisk ikke noget, da det er med til at give en mere realistisk følelse. Stjernen i filmen er helt sikkert Lucy Walters, der spiller hovedrollen som Ann.

Hendes mand spilles af Shane West, som nok er det mest genkendelige ansigt (han er lige nu med i TV-serien Salem). Derudover er også David Thompson med, som man måske vil genkende, hvis man ser TV-serien Mozart in the Jungle.

Der er ingen tvivl om, at det ikke ligefrem hjælper filmen rent promoveringsmæssigt, at der ikke er nogen velkendte navne eller ansigter med. Men historien og udførelsen er til gengæld lige, som den skal være. Og så skader det jo heller ikke, at den vandt publikumsprisen ved Tribeca film festivalen i New York her i April 2016.

Rod Blackhurst har instrueret Here Alone, som er hans instruktørdebut, og det må man da kalde en flot måde at begynde sin karriere på.

Det samme gælder manuskriptforfatteren David Ebeltoft (lyder dansk, men er det ikke umiddelbart), som også kan prale af denne film som hans debut. Blackhurst har tidligere lavet en del kortfilm, og på Vimeo har han også sin egen kanal, hvor man kan se meget af hans tidligere arbejde.

Trivia: Filmen blev til dels lavet takket været crowdfunding via Kickstarter, så man ved aldrig, om en af de film, man hjælper på vej med et par håndører, pludselig går hen og bliver prisvinder ved en af de større filmfestivaller.

Køb Here Alone på DVD >

Fakta

DVD-premiere: 12-07-2017
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Rod Blackhurst
Medvirkende: Lucy Walters, Shane West, Adam David Thompson and Gina Piersanti, m.fl.

Resumé
En ung kvinde kæmper for at overleve alene, dybt inde i en skov, efter en mystisk sygdom har ødelagt hele samfundet, som vi kender det.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg