DOS på Netflix er en ny spansk thriller, der måske skal findes under titlen TWO afhængigt af dine sprogindstillinger. Uanset sprog, så handler dem om en mand og en kvinde, der vågner og er syet fast til hinanden ved maven. Læs vores fulde Dos / Two filmanmeldelse her!
DOS er en ny Netflix thriller fra Spanien (har du sprogindstillinger på engelsk, så hedder den sikkert Two). Det er en film, der nok skal gøre indtryk og “sætte sig fast” hos de fleste seere. Og det er på trods af en kort spilletid på kun lige over en time (officielt 70 minutter).
Overordnet, så byder denne film på den sygeste “escape room“-oplevelse og en ret effektiv slutning.
Filmen har spillet på diverse filmfestivaler verden over, men nu rammer den altså et globalt publikum på Netflix. Og ja, det er altså lidt af en oplevelse at se denne her. Det er nok de færreste, der helt kan undgå at mærke, det måske niver lidt i eget maveskind, når de to hovedpersoner forsøger at komme fra hinanden. Se eventuelt traileren for en lille smagsprøve.
Læs videre på vores Dos / Two filmanmeldelse herunder og find den på Netflix nu.
Nej, vi er ikke ude i The Human Centipede… og dog!
Selvom den spanske Netflix thriller Dos handler om to personer, der er syet sammen, så er vi ikke ude i en form for The Human Centipede. Og dog, for hvis du var glad for den film (og det var jeg faktisk, på sin vis), så har denne Netflix-film altså også lidt elementer af det samme.
I hvert fald når vi taler om fysisk ubehagelige elementer og direkte sammenkobling til andre mennesker. Men altså, stadig på en helt anden måde. Naturligvis! Der er ikke noget pølle-til-mund i den her. Ja, hvis ikke du har set The Human Centipede, så er det altså en nøglesten i plottet. Og det er præcis så grumt, som det lyder!
Dos/ Two er dog primært en psykologisk thriller – på trods af det meget fysiske element. Manden og kvinden i denne fortælling, skal nemlig finde ud af hvad der foregår. Samt, ikke mindst, hvordan de kommer fra hinanden igen.
Det er ikke ligefrem noget, man kommer nemt til, når man vågner nøgen, forvirret og syet fast til et andet menneske. Og så endda et fremmed menneske!
Se den spanske thriller Dos på Netflix nu!
Mar Targarona er instruktøren bag Dos (eller Two). Dette er kun tredje spillefilm fra Mar Targarona efter hans debut i 2016 med Secuestro og hans opfølger fra 2018 El fotógrafo de Mauthausen, der havde Mario Casas i hovedrollen. Selvom Mar Targarona ikke har instrueret så meget endnu, så har han produceret nogle af de mest mindeværdige spanske gyserfilm i dette årtusinde.
Flere af dem er faktisk på vores liste over de ikke-engelsksprogede gyserfilm, du bør se. Herunder Børnehjemmet (2007) og Julia’s Eyes (2010). Han har også produceret The Body (eller El cuerpo) fra 2012, der siden hen er blevet genindspillet i flere lande. Desuden har han allerede produceret en række Netflix-film, såsom Stilheden i den hvide by.
Manuskriptforfatterne bag denne ret ubehagelig fortælling er Cuca Canals, Christian Molina og Mike Hostench, der alle er nye navne for os her hos Heaven of Horror.
Med en spilletid på kun lige over en time, så bør gyserfans helt sikkert give denne et skud. Også selvom det “kun” er en thriller.
DOS (Two) har premiere på Netflix den 10. december 2021.
FAKTA
Instruktør: Mar Targarona
Manuskript: Cuca Canals, Christian Molina, Mike Hostench
Medvirkende: Pablo Derqui, Marina Gatell, Esteban Galilea, Anna Chincho Serrano, Kandido Uranga
Plot
En mand og en kvinde vågner og opdager, at deres maver er syet sammen. De kender ikke hinanden, og de bliver endnu mere chokerede, da de opdager, hvem der står bag.