:: Anmeldelse ::

Hvor skal man dog starte… Introen fortæller allerede lidt om kvaliteten af denne film, og det var ikke lovende. For det første er skuespillet decideret ringe! For det andet er det en tysk produktion, som er indspillet i Californien. De fleste taler derfor engelsk med fed tysk accent, hvilket de i starten prøver at redde ved at forklare, at hovedpersonen er født i Tyskland, men flyttede til USA med sine forældre som 14-årig. Men når børnene (der er født i USA) og politibetjentene også taler engelsk med tysk accent, så holder det altså ikke vand.

Derudover blev hovedpersonen gravid som 14-årig, men har nu som 27-årig fået et lækkert job som skilsmisseadvokat… Den holder vist heller ikke. Og sådan fortsætter det altså hele vejen gennem filmen.

Desuden er alt fra kulisser til beklædning så ringe, at det distraherer fra den allerede meget tynde historie. Eksempelvis er en (hjemme?)-strikket top og en perlehalskæde på en kvinde, der render rundt i stiletter på træ-verandaen, den nemmeste måde at illustrere, hvorledes denne kvinde tydeligvis er high power advokat med styr på tilværelsen.

Det virker som et projekt, som egentlig ikke skulle ud til et bredt publikum, men kun nydes af de involverede og måske deres venner og familie.

De sparer dog absolut ikke på blodet, så hvis du ukritisk blot er ude efter en gang splat, og sagtens kan slå hjernen fra, så kan det være, at dette er noget for dig… Det er bare slet ikke min kop te! Vær dog opmærksom på, at hvis du er til splat, så har blodet i denne film, en umiskendelig lys bordeaux farve, der mere minder om hindbærmarmelade end ketchup, som trods alt virker mere blod-agtig. Eneste lyspunkt skulle da lige være de billige grin man kan få, når replikkerne falder med flad tysk accent: ”I vork as a diworce atturni, tank you wery much”. Ak ja, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og et billigt grin er ikke så ringe endda, men på horror skalaen kan det ikke blive til mere end én enkelt blodsplat!

Fakta

(Originaltitel: Dard Divorce)

På DVD: 21-03-2011
Genre: Horror
Instr.: Olaf Ittenbach
Medv.: Barrett Jones, Jaymes Butler, Martina Ittenbach m.fl.
Land: Tyskland, 2007

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg