CAPITANI er en Netflix-krimiserie med 12 halvtimes afsnit. Det er altså krimi i små bidder, der let kan ses, når du lige har lidt tid. Serien er fra Luxembourg og minder umiddelbart om den belgiske Pusterummet. Læs vores Capitani sæson 1 anmeldelse her!

CAPITANI er en Netflix-serie i thriller og krimi-genrerne. Det faktum, at hvert afsnit varer under 30 minutter, er faktisk en stor fordel, da historien hele tiden kommer godt videre, og man nemt kan nuppe et afsnit her og der. Dog slutter afsnittene ofte med lidt af en cliffhanger, så man ser gerne videre med det samme.

Historien begynder med opdagelsen af et lig i skoven. Afdøde er en 15 år gammel pige, og det viser sig hurtigt, at hendes tvillingesøster også er væk. Serien består af 12 afsnit, og hele sæsonen kan faktisk ses på lige over fem timer.

Læs videre på vores Capitani sæson 1 anmeldelse herunder, og find alle afsnit på Netflix nu.

Capitani: Sæson 1 – Netflix anmeldelse

En velkendt koncept – på den gode måde!

Capitani-serien er fra Luxembourg, og herfra blev vi hurtigt mindet om den belgiske Pusterummet. Og nej, ikke kun fordi der tales diverse sprog i ét væk, som man kender det fra andre Beneluxlande – selvom det naturligvis giver en bekendt stemning. Præcis som serier i Skandinavien kan smage lidt af det samme nordiske krydderi.

Læs også: Vores sæson 2 anmeldelse af Netflix-serien Pusterummet her >

Nej, sammenligningen med Pusterummet er faktisk i højere grad takket være rammerne, der også i Capitani er en mindre by. Og igen en by, hvor alle sladrer og ved en masse om hinanden. Der er intet, der er hemmeligt, og alligevel er byen fuld af hemmeligheder.

Til gengæld foretrak jeg i dén grad hovedpersonen i Pusterrummet. Godt nok var han irriterende og misbrugte både smertestillende piller og mennesker omkring sig, men Capitani-personen er indledningsvist ret kedelig. Det bliver dog heldigvis bedre hen ad vejen.

Alligevel skulle man tro, at en serie, der er opkaldt efter personen, skulle være mere interessant.

Se Capitani sæson 1 på Netflix nu!

Capitani er skrevet af Thierry Faber, Eric Lamhene og Christophe Wagner, hvor sidstnævnte også er instruktør på afsnittene. Tidligere har de alle tre også arbejdet på komedie-serien Comeback. Overordnet har de alle et væld af andre produktioner bag sig, som jeg intet kender til.

Titelrollen som Luc Capitani spilles af Luc Schiltz, som jeg heller ikke mindes at have set før. Som nævnt tidligere, er det heller ikke det store sus at opleve ham i denne rolle, men det er mere karakteren end skuespillerens skyld. Der er til gengæld mange andre interessante karakterer.

Ikke mindst den unge betjent Elsa Ley, der hurtigt bliver Capitanis lokale assistent i opklaring af sagen. Ikke mindst da hun nemmere kan få de lokale i tale. Elsa Ley spilles af Sophie Mousel, der har været med i et par genreproduktioner tidligere. Herunder Skin Walker med Udo Kier fra 2019, hvor Luc Schiltz også medvirkede.

Capitani er en helt regulær krimi-thriller, og med sine korte afsnit er det god bitesize underholdning. Giv den derfor endelig et skud, hvis du er til krimi og mysterier.

Alle 12 afsnit i sæson 1 af Capitani kan ses på Netflix fra 11. februar 2021.

FAKTA

Skaber: Thierry Faber
Instruktør: Christophe Wagner
Manuskriptforfattere: Thierry Faber, Eric Lamhene, Christophe Wagner
Medvirkende: Luc Schiltz, Sophie Mousel, Claude De Demo, Joe Dennenwald, Konstantin Rommelfangen, Jules Werner, Jil Devresse, Julie Kieffer, Brigitte Urhausen, Timo Wagner, Max Gindorff, Pierre Bodry, Luc Feit, Nicole Max, Esther Gaspart Michels, Roland Gelhausen, Désirée Nosbusch, Jemp Schuster, Jean-Paul Maes, Raoul Schlechter, Al Ginter, Renelde Pierlot, Michel Tereba, Petur Oskar Sigurdsson, Marc Limpach, Anne Klein, Raoul Albonetti, Gabriel Boisante, Monique Reuter, Matteo Wolf, Éric Gigout, Loïc Pavant, Nassim Rachi, Stefan Weinert, Olivier Delvaux

Plot

I en landsby i Luxembourg, hvor alle har hemmeligheder, efterforsker den gnavne kriminalassistent Luc Capitani en 15-årig piges mistænkelige dødsfald.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg