:: Anmeldelse ::

En film som denne skal bæres af skuespillerne, da omgivelserne ikke giver den store oplevelse, når det meste foregår i relativt anonyme lokaler, der ligner fængselsceller til en forveksling (dog noget større, og helt uden møblement). Hovedrollen som Carole spilles af Zoé Félix, der efterhånden har 30 produktioner og over et årti erfaring bag sig allerede, hvilket kan mærkes tydeligt, da hun er filmens absolutte anker.

Filmens historie bygges lækkert op, så man lige akkurat for et forhold og en holdning til karakterne, inden helvede bryder løs. De fleste karakterer er måske på kanten til at blive en smule stereotype, men det går dog an – hvis der er en genre, hvor man kan slippe afsted med dette, så er det (foruden komedie) i vores elskede horrorgenre. Dog er “lægen” lige på kanten til at være en parodi, men lad det nu ligge.

‘Captifs’ er Yann Gozlan’s spillefilms debut, og måske er det netop de to kortfilm, han tidligere har lavet, der sikrer at denne spillefilm ikke varer længere end nødvendigt. Historien ville ikke kunne bære mere end de cirka fem kvarter, som vi har fået. Desværre har filmen alligevel en langsom midte, som virkelig er ærgelig. Historien står en smule i stampe, hvilket sikkert skal vise karakterenes frustration over at være fanget og uvidende om tid og sted. For publikum er der dog bare en lidt kedelig periode i en ellers velspillet og underholdende film.

Fakta

(Originaltitel: Captifs)DVD/Blu-ray: 30-08-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Yann Gozlan
Medv.: Zoé Félix, Arié Elmaleh, Goran Kostic, Eric Savin m.fl.
Land: Frankrig, 2010

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg