Gyserfilm på Netflix i oktober 2024 – lige til Halloween-måneden. Her er en oversigt over de gyserfilm, thrillere, true crime og science fiction-film samt serier, der kommer på Netflix i oktober 2024. Se hele listen nedenfor.

Netflix i oktober 2024 leverer godt med nye gyserfilm, thrillere, true crime og sci-fi-titler. Af nye originale Netflix-titler ser vi især frem til genrefilmene It’s What’s Inside, Outside, Time Cut, og Don’t Move. Derudover får vi også gyserfortsættelsen Platformen 2, Unsolved Mysteries: del 5 samt sæson 2 af gyserserien Hellbound.

Af ikke-originale Netflix-titler kommer fx Dampyr (2022), The Predator (2018) samt (endelig) sæson 1 af gyserserien Chucky, der skulle være kommet 1. juni, men blev udskudt.

Listen over gyserfilm, thrillere, true crime & sci-fi film samt serier på Netflix i oktober 2024 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives. Netflix’ egne titler har normalt premiere kl. 9 dansk tid, mens titler de køber fra andre ofte har premiere tidligere på dagen.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

Der kan ske ændringer i premieredatoerne fra Netflix, og titlerne kan også blive forsinket. Bogmærk eventuelt denne side og hold øje med ændringerne.

Dampyr (2022)

Premiere den 1. oktober 2024

I 1990’ernes krigshærgede Balkan udnytter et menneske med vampyrblod sine kræfter til at konfrontere en magtfuld enhed, der truer både dødelige og udødelige.

Unsolved Mysteries: Del 5 (2024)

Premiere den 2. oktober 2024

Sande historier om gådefulde forsvindinger, chokerende mord og paranormale hændelser er drivkraften bag denne fængslende genindspilning af den ikoniske dokumentarserie.

Snydt / Trouble (2024)

Premiere den 3. oktober 2024

En klodset elektroniksælger bliver dømt for et mord, han ikke har begået, og er oppe mod korrupt politi og kriminelle sammensværgelser i forsøget på at bevise sin uskyld.

Platformen 2 (2024)

Premiere den 4. oktober 2024

Efter en mystisk leder har gennemtvunget sin lov i et brutalt system af vertikale fængselsceller, kæmper en nyankommen mod en tvivlsom metode til uddeling af mad.

CTRL (2024)

Premiere den 4. oktober 2024

Nella og Joe er det perfekte influencerpar. Men da han er hende utro, bruger hun en AI-app til at fjerne ham fra sit liv – men så overtager appen kontrollen.

It’s What’s Inside (2024)

Premiere den 4. oktober 2024

En genforening forud for et bryllup forvandles til et psykologisk mareridt for en gruppe tidligere studiekammerater, da en uindbudt gæst ankommer med en mystisk kuffert.

The Menendez Brothers (2024) – Dokumentarfilm

Premiere den 7. oktober 2024

Lyle og Erik Menendez, der afsoner livsvarigt fængsel for at myrde deres forældre, udtaler sig i denne dokumentar, der undersøger den chokerende forbrydelse og efterfølgende retssager.

The Predator (2018)

Premiere den 8. oktober 2024

Da et Predator-rumskib styrter ned på Jorden, kappes en alien-tracker, en hemmelig myndighed, en biolog og en gruppe tidligere soldater om at finde det.

Læs vores THE PREDATOR anmeldelse >

Flodens hemmelighed / The Secret of the River: Sæson 1 (2024)

Premiere den 9. oktober 2024

Da en ung dreng ankommer til en lille mexicansk landsby, opstår der et uventet venskab med en lokal knægt – og en mørk hemmelighed forsegler deres bånd for altid.

I hendes sted / In Her Place (2024)

Premiere den 11. oktober 2024

Efter den chilenske forfatter María Carolina Geels mord på sin elsker, tryllebinder sagen den generte retsaktuar Mercedes, hvilket skaber en forbindelse mellem de to kvinder.

Chucky: Sæson 1 (2021)

Premiere den 15. oktober 2024

Dræberdukken Chucky er løs, og dødstallene stiger, så nu er det op til tre standhaftige teenagere at redde deres lille by fra den lille rædsel og hans håndlangere.

Læs vores CHUCKY anmeldelse >

Sweet Bobby: My Catfish Nightmare (2024) – Dokumentarfilm

Premiere den 16. oktober 2024

I denne chokerende dokumentar falder Kirat for en mand, som hun møder online. Hun inddrages i et virtuelt forhold, der vender op og ned på hendes liv i flere år.

I AM A KILLER: Sæson 5 (2024) – Dokumentarserie

Premiere den 16. oktober 2024

Fanger på dødsgangen, som sidder inde for overlagt mord, giver førstehåndsberetninger om deres forbrydelser i denne dokumentarserie.

Outside (2024)

Premiere den 17. oktober 2024

En familie fortrækker sig til en isoleret gård under et zombieudbrud, men mange års smertefulde hemmeligheder tærer på dem, mens de navigerer i deres øde verden.

The Shadow Strays (2024)

Premiere den 17. oktober 2024

En ung, dygtig snigmorder trodser sin mentor for at redde en dreng fra hensynsløse forbrydere – og ødelægger alt, der kommer i vejen.

The Lincoln Lawyer: Sæson 3 (2024)

Premiere den 17. oktober 2024

Den dygtige forsvarsadvokat Mickey Haller fra Los Angeles sætter alt ind på at vinde sager, mens han navigerer i retssystemet fra sin ikoniske Lincoln-bil.

Varulv / Family Pack (2024)

Premiere den 23. oktober 2024

Da et gammelt kortspil kommer til live, springer en familie tilbage i tiden til en middelalderlandsby, hvor de må afsløre varulve for at sikre deres vej hjem.

This is the Zodiac Speaking (2024) – Dokuserie

Premiere den 23. oktober 2024

I denne true crime-dokumentarserie deler en familie, der søger efter svar, spor og nye vidnesbyrd om den hovedmistænkte i Zodiac-mordene.

Hellbound: Sæson 2 (2024)

Premiere den 25. oktober 2024

Overjordiske væsner nedkalder blodige forbandelser, som sender folk til helvede, og starter en religiøs bevægelse grundlagt på idéen om guddommelig retfærdighed.

Don’t Move (2024)

Premiere den 25. oktober 2024

En sørgende kvinde får en sprøjte med et kraftfuldt stof, der vil lamme hende, så nu er det et kapløb med tiden om at slippe væk fra den sadistiske seriemorder.

Den sidste nat i Tremor / The Last Night at Tremore Beach – Miniserie (2024)

Premiere den 25. oktober 2024

Efter en plaget pianist bliver ramt af et lyn, begynder han at se sin fremtid i uhyggelige syner, og det lader til, at en farlig trussel hænger over hans kære.

Time Cut (2024)

Premiere den 30. oktober 2024

En teenager fra 2024 rejser ved et uheld til 2003, nogle dage før en maskeret morder myrder hendes søster. Kan hun ændre fortiden uden at ødelægge fremtiden?

Mord og mindfulness / Murder Mindfully: Sæson 1 (2024)

Premiere den 31. oktober 2024

Da mafiaadvokaten Björn prøver mindfulness for at finde en bedre balance mellem arbejde og privatliv, opdager han overraskende nye håndteringsstrategier – inklusive mord.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg