SPEAK NO EVIL (2024) er den amerikanske remake af den succesfulde danske gyserfilm fra 2022. En film, vi gav topkarakter. James McAvoy er blændende, men der er en del ændringer i denne version. Læs vores fulde Speak No Evil remake filmanmeldelse her!

SPEAK NO EVIL remaken er her endelig, og hvis du var fan af den originale danske film, skal du helt sikkert også se denne. Men faktisk bør du også se denne, hvis du ikke var begejstret for originalen.

Der er nemlig en del ændringer, som jeg ikke var fan af, men jeg tænker andre vil elske dem. Blandt andet er der mere action og fart over feltet i sidste tredjedel af filmen. Nå ja, og så er James McAvoy helt fantastisk som den primære skurk. Han skifter så elegant mellem charme og vanvid.

Du kan læse videre på Speak No Evil remake-filmanmeldelsen nedenfor. Se den i de danske biografer fra 12. september 2024. Lige i tide til en eventuelt fredag d. 13. biograftur!

Fra Holland til England

I denne Speak No Evil genindspilning er den danske familie blevet til en amerikansk familie. Og det grumme hollandske par er nu blevet til briter. Derfor er størstedelen af historien også rykket fra en lille hollandsk by til et sted langt ude på landet i England.

Det amerikanske par møder det britiske på en ferie i Italien. Præcis som i den originale film bliver vores hovedpersoner inviteret til at tilbringe weekenden på en idyllisk landejendom. Nu hos den (tilsyneladende) charmerende britiske familie.

Der går dog ikke lang tid efter ankomsten, før den idylliske gårdferie bliver til et sandt mareridt. Først via små mærkelige situationer og hændelser. Senere bliver det livsfarligt, og der skal tages nogle voldsomme beslutninger, hvis det amerikanske par (og deres datter) skal slippe ud af mareridtet.

Speak No Evil (2024) – Anmeldelse | Amerikansk gyser-remake

Fra danske turister til amerikanske

Helt overordnet er jeg ikke imod genindspilninger. Både remakes der kommer efter et par årtier, og derfor er nyfortolkninger (som f.eks. The Hills Have Eyes), eller remakes på andre sprog (som med Ringu og The Ring).

Samtidig anerkender jeg dog også gerne, at det ikke altid er nødvendigt. Med denne film er der dog så mange ændringer, at det reelt er en form for nyfortolkning med udgangspunkt i samme grundlæggende præmis.

Hele sidste tredjedel – sådan cirka – byder på en helt ny historie, og dermed adskiller slutningen af denne remake sig også fra den danske originalversion. Om du foretrækker den danske eller den amerikanske, er jo så afhængig af personlig præference.

Jeg synes, den danske var meget mere psykologisk uhyggelig, og det er en film, der stadig sidder dybt i mig. Denne amerikanske version har især en slutning, der er mere underholdende på mange måder.

En uhyggeligt god James McAvoy

Uanset hvilken version, man foretrækker, er skuespillerne i begge film fantastiske. Selvom jeg foretrækker den danske, var jeg ekstremt begejstret for James McAvoy (Split) som Paddy i denne 2024 remake. Du godeste, hvor er han bare fantastisk til at være charmerende ét sekund og grundlæggende grum det næste.

Også Mackenzie Davis (Terminator: Dark Fate) gjorde dybt indtryk. Hendes vekslen mellem at være insisterende (og lidt irriterende) til hurtigt at gå på kompromis igen, når den gode stemning gerne skal bevares. Hun er bare altid spændende og ofte ret sej. Også her i Speak No Evil genindspilningen.

Naturligvis er også både Scoot McNairy (A Quiet Place Part II) og Aisling Franciosi (Black Narcissus) fantastiske. De spiller ægtefæller til henholdsvis Mackenzie Davis’ og James McAvoys karakterer.

Se Speak No Evil remaken i biografen nu

Denne nye version af Speak No Evil er skrevet og instrueret af James Watkins. Han har tidligere lavet film som Eden Lake og The Woman in Black. Især førstnævnte gav mig en tro på, at denne genindspilning sagtens kunne blive lige så grum og ond som den danske.

Har du ikke set Eden Lake, kan det varmt anbefales.

Faktisk troede jeg også et øjeblik mod slutningen, at James Watkins var ved at komme med en mindst lige så ond slutning som originalen. Alligevel rammer den ved siden af i forhold til tone og stemning. Men som sagt indledningsvist forventer jeg, at en del vil foretrække hans version.

Filmen er stadig baseret på Christian Tafdrup og Mads Tafdrups manuskript fra 2022-filmatiseringen. Christian Tafdrup var instruktør på filmen og er da også executive producer på denne 2024 remake.

Vi gav originalen en af vores sjældne topkarakterer, og dér er vi ikke med genindspilningen. Det er dog stadig en varm anbefaling til at se filmen og selv dømme. Måske vil du foretrække denne version?

James Watkins’ Speak No Evil er produceret af Jason Blum (M3GAN) for Blumhouse og er skabt til det brede publikum, som jeg også forventer, vil blive begejstrede. Om denne film også lander på “Bedste Gyserfilm”-lister for året, som den danske original gjorde, er jeg mere i tvivl om.

Speak No Evil har dansk biografpremiere den 12. september 2024.

FAKTA

Biografpremiere: 12. september 2024
Instruktør: James Watkins
Medvirkende: James McAvoy, Mackenzie Davis, Aisling Franciosi, Scoot McNairy, Alix West Lefler, Dan Hough

Plot

Da en amerikansk familie bliver inviteret til at tilbringe weekenden på en idylliske landejendom hos en charmerende britisk familie, som de blev venner med på ferien, forvandles det, der begynder som en drømmeferie, sig snart til et mareridt af en ferie.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg